nyheder

ProgramoversigtNyheds-arkivPresseklip

Ajour - 19.10.2002


Containerquiz - 14. okt. 02
Vind billetter til Pop FM show
Nyt TV-2 album undervejs
- udkommer 11. november
Pop FM fejrer 3 år i Tivoli
TV-2 optræder til festen
Tina Dickow og Steffen
Koncert på Bornholm
"Havudsigten"
- Ballet blev genopført
Interview i Radio 2
Om nye sange og sommertur
Sommertur i det blå
Bandet på tur i maj og juni
Der er noget om snakken
- ICQ-listen
Under Stjernerne
- undervisningsmateriale
Brandt stjernereporter
- i Bertelsen/DR2, 22. marts
Seneste album "Amerika"
CD'en kan bestilles i Postshop
Hent TV-2 E-postkort
Om det seneste album "Amerika"
Få en TV-2 streamer
- med coverfoto fra live-album

Nyt på hjemmesiden


Koncerter - 15. okt. 02
PopFM, Vega og Ringsted
Konkurrence - 14. okt. 02
Containerquiz
Sætlister - 26. juni 02
Rockshow 2002
Medlemsblad - 10. juni 02
Nyt blad udkommet
ICQ-listen - 24. april 02
- En slags træffeliste...
Under Stjernerne - 9. april 02
- undervisningsmateriale
Lytterbreve - 20. dec. 01
Indslag fra medlemsbladet
Singler - 5. sep. 01
Promo singler i 2001 ajour

 

 

Vind billetter til Pop FM show

Pop FM fejrer 3 år i luften søndag den 27. oktober med en såkaldt "gigantisk hyldest til den musik, der danner grundlag for radioens eksistens". Det sker i Tivolis koncertsal og TV-2 optræder ved festen...

D u har mulighed for at vinde billetter til det store musikshow ved at deltage i denne TV-2 quiz. Blandt de korrekte besvarelser trækkes lod om 2 x 2 adgangsbilletter.

1. Hvad er dimensionen for "småt brændbart"?

1: Alt under et par meter
X: Op til fem meter
2: En meter, højst...

2. Hvor er der ingen grund til at spille smart?

1: Når man er backstage i Løkken
X: På kanten af småt brændbart
2: Når man er en krage på flugt

3. Hvem spiller syngepigen Myrna i den danske familiefilm "I den grønne skov" fra 1968?

1: Yvonne Ingdal
X: Sanne Gottlieb
2: Tina Dickow

Send dine tre rigtige til konkurrence@tv-2.dk inden den 22. oktober. Husk at nævne din postadresse samt evt. medlemsnr.

 

 

Nyt album udkommer 11. november

"Det er i orden, det er livet, men der er ingen grund til at spille smart når man hænger der på kanten af småt brændbart"

E t tilfældigt møde på en losseplads er afsættet i TV-2s kommende album "På kanten af småt brændbart", der udkommer mandag d. 11. november 2002.

Netop der på kanten, mellem fortid og fremtid, mødes to klassekammerater og konfronteres med tiden og dens ubønhørlige vilkår. Og måske er det ikke helt tilfældigt at tilværelsen gøres op i en kulisse af containere fyldt med ting der - når de lander i bunken med skrot - pludselig får ny mening.

Det er f.eks. farvel til cyklen, der i sin tid kørte kæresten hjem gennem byen til et langt liv med stormomsust kærlighed og dødbringende dagligdag. Eller den første barnevogn, der sammen med andre menneskers historie liggende der i containeren pludselig synes underlig ensom og afskedsramt.

Midt i dette landskab af let omsættelige drømme bliver der gjort plads til nye sejre og nederlag. Man kører afsted hjemad lettet for byrden og klar til at tage kampen op. Sådan skulle man osse gerne have det efter at have lyttet til det nye album med TV-2. Konfronteret, men afklaret.

Musikalsk går TV-2 nye veje. De brokker orkestret smed i affaldscontaineren i 80-erne er i mellemtiden blevet samlet op af nye bands. Nu stjæler TV-2 energien tilbage og giver synth-poppen lige præcist den tyngde og friskhed der retfærdiggør lyden her i et nyt årtusinde.

Der er skruet op for guitarerne i Nikolaj Steens produktioner og Peter Biker er kommet hjem fra London netop færdig med at producere Craig David og selvsagt fyldt med inspiration til en spændende videreudvikling af det ellers stramme R & B koncept. Halfdan E. fortsætter hvor han slap med Dan Turell og Per Højholt, videre ud af et skramlet og skævt spor. Men først og fremmest er der 12 sange bedre og mere vedkommende end nogensinde.

Tidens store spørgsmål synes at være: Skal vi smide endnu et lam for ulvene eller skal vi selv sende en ulv ? TV-2 er ikke i tvivl. De sender et markant album på gaden der både snapper efter vejret, tilfældigt forbipasserende postbude og hitliste-toppen. God fornøjelse!

 

 

Pop FM fejrer 3 års fødselsdag
- TV-2 optræder i Tivolis Koncertsal

P op FM fejrer 3 år i luften søndag den 27. oktober med en såkaldt "gigantisk hyldest til den musik, der danner grundlag for radioens eksistens".

Som de foregående år præsenteres en perlerække af de artister live, som til dagligt spilles i radioen, for et feststemt publikum i Tivolis Koncertsal.

Allerede ved den første fødselsdagskoncert, blev stilen lagt, da så prominente danske navne, som Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Søs Fenger og Kasper Winding indtog scenen. Det gik ikke mindre stille for sig, da radioen året efter fulgte succesen op med Erann DD, Caroline Henderson, Søren Sko og Christian blot for at nævne nogle.

Blandt de optrædende i år ses Søs Fenger - Poul Krebs - James Sampson - Søren Sko - Big Fat Snake - Maria Montell - Zididada - Christian - Patrik Isaksson - samt naturligvis - TV-2.

Læs mere hos Pop FM og bestil billet her

Der er også mulighed for at stemme på bl.a. TV-2 som din PopFM lytterfavorit ved at klikke UNDER billedet af Steffen Brandt på denne side.

Du kan vinde billetter til showet i TV-2s Containerquiz!

  

 

Tina Dickow og Steffen Brandt
- Koncert på Bornholm

B ornholm fejrede Kulturuge og tilbød i den forbindelse koncertrækken "Udenfor sæsonen" med 6 forrygende dage i Bornholms Musikhus med Cabaret, kamæleon koncert, festaften og ikke mindst 3 unikke musikkonstellationer, hvor kunstnerisk "erfaring og ungdom" "originalitet og samarbejde" "rutine og talent" var i fokus.

Med udgangspunkt i utraditionelle koncertsteder rundt om på øen, blev der præsenteret 6 koncerter med højt anerkendte danske kunstnere, her i blandt koncerten med Steffen Brandt & Tina Dickow i Svanekegården, 20. september 2002. Kulturugen blev afsluttet med en festlig finale d. 21 september i Bornholms Musikhus med alle deltagende musikere.

Læs mere hos Bornholms Musikhus og Bornholm Info

 

 

Manden Der Ønskede Sig En Havudsigt
- ballet blev genopført

P eter Schaufuss Balletten måtte udsætte premieren på deres næste store produktion "Diana - The Princess" til foråret 2003.

Som et stort plaster på såret blev i stedet præsenteret braget fra Festugen årgang 1999: "Manden der ønskede sig en havudsigt", hvor balletten danser til hits af TV-2. Det havde mange efterlyst, men det havde hidtil ikke kunnet lade sig gøre.

Denne gang blev der danset der til båndet musik, den 14. og 15. september 2002 i Musikhuset Århus, 27. og 28. september 2002 i Musikteatret Holstebrohallen og 4. oktober 2002 i Musikteatret Vejle.

   

 

Interview i Radio 2
- om nyt sange og sommertur

H ør interview med trommeslageren i tv-2, Sven Gaul, om Danmarks festligste orkesters kommende album.

I starten af maj indledte tv-2 deres sommertur. Det skete i Horsens, og i de kommende måneder besøges det ganske land fra Aalborg til Gudhjem. Samtidig er orkesteret i studiet for at indspille et nyt album.

- Vi nærmer os de 20 sange, og vi får ikke plads til dem alle sammen på albummet. Så på et tidspunkt skal vi igang med grønthøsteren, fortæller Sven Gaul i interviewet med Nikolaj Vraa.

Interviewet høres i Real Audio

 

Rockshow 2002

TV-2 på sommertur 2002

F redag 10. maj indledte Danmarks Granvoksne Orkester sin sommertur. Det skete i Horsens, og i de kommende måneder besøges det ganske land fra Aalborg til (Sol over) Gudhjem.

Lørdag 11. maj var der 30.000 tilskuere i Fælledparken i København til koncert med TV-2 og årets første Rockshow, hvor også EyeQ, Den Gale pose, Cowgirls og Saybia optræder.


TV-2, Rockshow 2002

 
 ICQDer er noget om snakken

ICQ („I Seek You") er et populært tidsfordriv. Det er et chat-program, der bruges på internettet, hvor du blandt andet kan finde og „se" dine venner og f.eks. andre tv-2 lyttere og medlemmer af Stjernekasterne. Du kan klikke dig ind på „ICQ-listen" her på tv-2.dk for at deltage i snakken.

 

 

Under Stjernerne
- undervisningsmateriale

Nu er der nyt til Klasselæreren: "Under Stjernerne" er et multimediemateriale til brug i undervisningen i Folkeskolens ældste klasser, ungdomsuddannelserne, på efterskoler, højskoler, sprogskoler og i voksenundervisningen.

- Læs mere om materialet Under Stjernerne

 

 

Steffen Brandt
- stjernereporter i Bertelsen på DR2

De uaktuelle nyheder med ankermanden Mikael Bertelsen havde Steffen Brandt som stjernereporter i foråret.

- (Gen)oplev Steffens reportage i Bertelsen Tidende

 

 

TV-2 Postshop: Forudbestil nyt Amerika-album!

Så godt som nyt TV-2 album på gaden...

Lige nøjagtig 3 år er der gået siden TV-2 sidst sendte et studiealbum på gaden, nemlig "Yndlingsbabe" fra 1998. Ikke at den granvoksne herrekvartet har ligget på den lade side. I 1999 udkom et dobbelt livealbum, samme sommer sluttede de Roskilde Festivalen med et drøn af en koncert fra store scene og om efteråret var der premiere på en forestilling med symfoniorkester og Peter Schaufuss balletkompagni: "Manden der ønskede sig en havudsigt." Sommmeren 2000 blev fejret med en "rock til solen står op" -marathon koncert på Midtfyn.

Nu er den her så, den længe ventede nye CD med Danmarks Stædigste Orkester, the band they couldn´t hang, ladys and gentlemen: AMERIKA.

Det kommende TV-2 udspil er et album som handler om at vokse med opgaven eller gå ned med fuld musik Alting vender tilbage hedder det i titelsangen, "som tragedie, som soap, som skæbne" Ord der blev sagt i et svagt øjeblik, idealer og drømme der blev svigtet, kammerater man oplevede livets første begyndelse med, de står der lige pludselig og stiller en til ansvar. Bedst som der er ved at være styr på det hele, kommer tilværelsen masende med sin autonome logik: Vind eller forsvind, gå eller gør noget ved det!!! Vilkårene begynder at dæmre - og der må handles.

Musikalsk kaster det hårdtprøvede orkester sig ud i nogle nye alliancer med tidens toneklange, som vi kender dem fra den engelske og nåh ja, svenske scene med navne som Kent, Oasis, Garbage og Suede. Energien på albummet kunne med en vis ret sammenlignes med den vi finder på "Nutidens Unge" tilsat et udtryk som passer sig for morgendagens voksne. Et orkester der tør være sig selv bekendt, men ikke er bange for nye udfordringer. Som for eksempel at kalde en spade for en spade og give den plads i lydbilledet.

Instrumenterne er blevet fundet frem og trommerne bliver spillet rigtigt og blandes ubesværet med samples, loops og synths. Det virker nogle gange overflødigt at proklamere at bandet har haft det helt vildt fedt i studiet. Fint nok for dem. Men spilleglæde skal kunne høres i rillerne. Højt. Og længe. Sange skal kunne mærkes i hjertet og mellemgulvet. Hvis man spørger det ærlige orkester om de selv syns disse betingelser er opfyldt ville de nok , stærkt pressede svare: Ja....!

Amerika-albummet kan bestilles i TV-2 / Postshop ved at klikke her

 

 

TV-2 Amerika - Flashkort intro

Hent TV-2 E-postkort om "Amerika" ...

Det er ganske vist: TV-2 - Danmarks Stædigste Orkester - udgiver et nyt album mandag den 29. januar. Albummet vil udkomme med titlen: "Amerika" og vil indeholde 12 spritnye sange.

Hent hele præsentationen af det nye album - med bl.a. smagsprøver af de nye sange - til Mac og Windows.

Postshop

Postshop: Her kan du bestille det nye TV-2 album

 

Få en TV-2 streamer i posten

S treameren er velegnet til bilens bagrude, og du behøver ikke at have den "Fantastiske Toyota" for at få streameren tilsendt. Den er i farver med coverbilledet fra albummet Verdens Lykkeligste Band - Live 99.

Hvis du ønsker at få streameren ind ad brevsprækken, skal du blot indsende en stor frankeret 6,00 kr. svarkuvert (helst str. A4) til Stjernekasterne, Postboks 125, 5100 Odense C. Mærk kuverten "TV-2 Streamer".

Du kan også få tilsendt et prøvenummer af medlemsbladet TV-2 Stjernekasterne samtidig med streameren.

 

 

TV-2 cd

 

Lyt et par TV-2 sange i Biografen...

Udover smagsprøven på det nye Amerika-album kan du lytte De Lyse Timer i specielmix fra albummet "Manden der ønskede sig en havudsigt", tre sange fra Live 99-albummet og singlerne "Yndlingsbabe", "Det Er Danmark" og "Der Går Min Klasselærer" fra TV-2's albums kan høres her på hjemmesiden - tag et smut i biografen.

 

Nyhedsarkiv

Se tidligere artikler og nyhedsstof i Nyhedsarkivet (tager lidt tid at hente).

Andet nyhedsstof: Se Medlemsbladet Stjernekasterne

TV-2
nyhedstjenesten

E-mail service

Denne service giver dig mulighed for at få tilsendt en e-mail, når der er særlige nyheder om Danmarks Kedeligste Orkester.

Herunder kan du oplyse din e-mail adresse:

Tilmeld mig til TV-2 nyhedstjenesten
Afmeld venligst min e-mail adresse



Forside | TV-2 | Nyheder | Diskografi | Biografi | Biografen | Koncerter | Gæstelisten
Stjernekasterne | Medlemsblad | Hitlisten | Lytterbreve | Konkurrence | E-mail | Søg

Copyright © TV-2 & Stjernekasterne. Oplysninger kan frit citeres - med kildeangivelse
Redaktion: Stjernekasterne. Booking: Århus Musikkontor. Web-house: Dialog Design

 

chart.dk