Aktuelt
Alt
for damerne
Amtsavisen
Randers
Arbejderen
Berlingske
Tidende
BT
Ekstra
Bladet
Flensborg
Avis
Fyens
Stiftstidende
Gaffa
Helsingør
Dagblad
Her
og Nu
Jydske
Vestkysten
Jyllandsposten
Information
Kalundborg
Folkeblad
Kristeligt
Dagblad
Midtjyllands
Avis
Politiken
Vejle
Amts Folkeblad
Vendsyssel
Tidende
Weekendavisen
Ålborg
Stiftstidende
Århus
Stiftstidende
Zoo
Magazine
Aktuelt
+++++
På
omgangshøjde med nutiden
Af Niels
Frid-Nielsen
På 'Yndlingsbabe' har Brandt fat i
flygtningedebatten og får som vanligt sat nogle
gode spørgsmålstegn ved den danske
selvtilstrækkelighed i sange som 'Klog blir man af
skade' og hittet 'Det er Danmark' om nationen set med
tv-stationen CNN's flygtige øjne.
I sangene om '1998' og 'Jimmy og Janni' gives ordet
til sen-90'ernes tabere, punks, nørder og ensomme
eksistenser. Den voksnes ydmyghed i
kærlighedsforholdet og angsten for ensomhed er
temaet i smukke kærlighedssange som den bluesy
titelsang og den lyriske afslutningssang 'En dag vil jeg
gå i regnen med dig' med linjer som 'det der skal
ske er allerede sket'.
Alt for
damerne
*****
TV-2 slår til
igen
- Selvfølgelig lyder TV-2 som TV-2, efter 18
år og 12 albums har man altså en sound. Men
når det er sagt, står tilbage, at der ikke er
meget sandhed i at kalde sig landets kedeligste
herrekvartet, for hold op, hvor kan de kunsten at levere
sange. Sange, der går melodimæssigt rent ind
og samtidig siger en utrolig masse. Steffen Brandt kan jo
det der med at sætte ironiske, men også
kærlige ord på danskernes hverdag,
følelser, fornemmelser og fordomme.
- TV-2 står for Tight og Varieret, Temmelig
Velspillet, Tindrende Veloplagt musik spækket med
Tekstlig Virillitet.
Amtsavisen
Randers
*****
TV-2:
Yndlingsbabe
Af Mikael
Smidt Jensen
- Især titel-sangen "Yndlingsbabe" er et lille
vidunder af en beretning om kærlighed på
tidens betingelser - en blanding af varme og smerte, der
rammer lige i hjertet. Steffen Brandt er en af de alt for
få danske kunstnere, der formår at skrive en
kærligheds-sang, der går rent hjem, uden at
man føler trang til at krumme tæer.
- Og med opbakning fra så suveræne
musikere som Hans Erik Lerchenfeld på guitar, Georg
Olesen på bas og Sven Gaul på trommer er TV-2
fortsat noget af det bedste, som dansk pop og rock har
præsteret til dato.
Arbejderen
Vedkommende rockpoesi
i højeste gear
Af Jim
Hansen
tv-2 har skiftet gear
men ikke lagt de vedkommende tekster på hylden
- I det hele taget er det igen lykkedes Steffen Brandt
at tage temperaturen på danskernes liv,
drømme og håb. Igen med hans sublime ironi
og underfundige humor, der nu gennem mange år har
gjort ham til en af Danmarks bedste sangskrivere.
Berlingske
Tidende
Et land i
provinsen
Af Lars B.
Jørgensen
TV-2 sætter selvtilfreds og hyggehigende
danskhed under debat på "Yndlingsbabe" uden at
miste grebet om gemytlige ørehængere eller
svigte åbenhjertige sange om kærlighedens
kabale.
BT
******
Fra tvangsfri til -
lidt træls
Af Steffen
Jungersen
Hvis TV-2 altid musikalsk og melodimæssigt
matchede Steffen Brandts ligeud geniale lyrik (og i
tilfældet Brandt taler vi lyrik snarere end "bare"
tekster), havde de i en ideel verden aldrig lavet en
plade, der ikke automatisk berettigede til til
topkarakter.
- - - - -
Det handler om at udnytte det man kan, og efter tyve
år med god plads til albuerne på
danskrock/poppens midterrabat kan TV-2
selvfølgelig det der med at aflevere en tvangsfrit
medrivende popsang, spillet med et nærmest
skødesløst overskud og en ikke ringe grad
af elegance.
Sådan noget lader sig høre på
"Yndlingsbabe" i en bossa nova-jazzet legestue af et
nummer som "Der Går Min Klasselærer", i
kærlighedshyldesten "Bliv Hos Mig. Bliv", det
præcise Danmarks-billede "Det Er Danmark" og de to
klassiske TV-2 sange om ét af Brandts
yndlingsemner, livets flygtighed i "Hyggeligt, Hyggeligt"
og "Helt Alene".
BT,
december 1998:
TV-2's bedste i over
ti år
BT's musikanmelder Henning Høeg har kåret
Yndlingsbabe-albummet blandt årets bedste CDer:
TV-2s bedste i over ti år. Når Steffen Brandt
brillerer med ordene, får man helt ondt af resten
af verden - tænk ikke at kunne forstå
dansk...
Ekstra
Bladet
******
Nogen over
nakken
Af Peter
Nørgaard
Sange om vort lille hyggelige tegneserieland,
når det er bedst og ikke mindst allerværst.
Sange om den hellige almindelige og banale
kærlighed på godt og ondt.
Ironien, sarkasmen, dragene over nakken,
selvtilfredsheden, ligegyldigheden (hvad rager de andre
mig, bare jeg har mit på det tørre) bliver
endnu en gang leveret i fjæset på publikum
på en stille og så elegant facon, som kun
århusianeren Steffen Brandt kan gøre det som
tekstforfatter og sanger uden at virke
selvhøjtidelig et eneste sekund.
- - - - -
Musikalsk leger TV-2-medlemmerne lidt mere med tidens
tendenser uden at glemme deres alder og musikalske
fortid. Klogt gjort. For der bliver ikke kommercielt
leflet for noget som helst.
Flensborg
Avis
TV-2 afslutter
album-triologi
med spændende ny musik
- "Yndlingsbabe" er et ganske typisk TV-2-album, men
samtidig bedre end de to forgængere, fordi det
på den musikalske side er mere afvekslende. TV-2
leger endda med en smule hip hop i titelnummeret, som
oven i købet indeholder følgende appel til
Sydslesvig: "Jeg har slæbt dig med til Flensborg og
andre steder hen - skal vi to aldrig mere handle toldfrit
igen?"
- TV-2 hitter med det ulykkelige forhold mellem en
pige og en lærer i "Der Går Min
Klasselærer" og leverer albummets måske
bedste tekst i "Der Trænger Til At Blive Skovlet
Noget Sne", mens nummeret "1998" er det musikalsk mest
interessante.
Albummet synes at være begyndelsen til en ny
æra i bandets karriere, hvor man forsigtigt
afprøver nye musikalske græsgange.
Fyens
Stiftstidende
Mellem lethed og
længsel
Af Jesper
Mads Eriksen
Præcise øjebliksbilleder veksler med
mere tidløse kærlighedssange på en
TV-2 plade, der synes at kunne leve op til ønsket
om langtidsholdbarhed.
Vi begynder i helt klassisk dobbeltbundet Steffen
Brandt-stil. En had-kærligheds-erklæring til
et Danmark, hvor sangskriverens udgangspunkt er det
idylliske billede, man får af vort land, når
det ses gennem CNNs kameraer. Og bag idyllen lurer
provinsens konformitet. Sådan er
åbningsnummeret, Det er Danmark.
Netop den genre har Brandt gennem en snes år
raffineret, så han ikke uden grund er blevet kaldt
vor tids PH. Og den slags sange er der
selvfølgelig en del af på Yndlingsbabe.
På Klog blir man af skade rykker vi ind i hovedet
på disse konforme provinsboere, og det er som
ventet en sørgmunter oplevelse. 1998 er et mere
udflydende tidsportræt, og på Jimmy og Janni
er vi på et besøg hos to eksistenser fra
"det store taberhold", der til gengæld fremstilles
med nænsom indlevelse og solidaritet.
Så er der et par numre, Der går min
klasselærer og titelnummeret, der beskæftiger
sig distanceret med kærligheden. Den umulige og
den, som har trange kår, fordi materialismen fylder
for meget.
En sårbar poet
Men måske er det ikke så meget dér, vi
i denne omgang skal finde substansen på TV-2s
udspil. I den forgangne uge afslørede Brandt
overfor denne anmelder, at han håbede, Yndlingsbabe
ville stå som en langtidsholdbar plade, og selvom
det selvfølgelig ville have været
besynderligt, om han havde afsløret det modsatte
håb, forstår jeg ham godt. For den nye cd
rummer et halvt dusin numre, der uden satirens og
ironiens filtre beskæftiger sig med
kærligheden og åbenbarer nærmest
digteriske kvaliteter. Her er den skælmske
refrænsangskriver afløst af en sårbar
poet.
Der går en vis optimistisk grundtone gennem
disse sange, men det kræver under alle
omstændigheder mere end en flygtig gennemlytning at
dykke ned i de lag, der handler om de anstrengelser og
omkostninger, der skal til for at få
kærligheden (parforholdet) til at fungere.
Bedst fungerer det vel i de mest ordfattige sange,
Hold mig, Slip mig og En dag vil jeg gå i regnen
med dig. Her er ingen overflødig staffage. Det er
raffineret længsel fra en mand, der ellers med en
vis lethed sætter ord på tiden.
Eksperimenterende
Musikalsk er Yndlingsbabe en ganske udfordrende sag. Seks
forskellige producere har været inde over - fire af
dem dog kun med hvert ét nummer. Halfdan E. og
Greg Walsh, der tidligere har arbejdet med TV-2, tegner
sig for henholdsvis fem og fire numre, og det giver
pladen en fin spændvidde.
Der er masser af ideer og detaljer at gå
på opdagelse i og få klicheer i en musik, der
i sin grundsubstans nok er typisk TV-2, men især
på de sidste to numre er noget af det mest
eksperimenterende, der er hørt fra bandet. Tidens
stilarter går ikke sporløst hen over pladen,
men tager dog heller ikke magten fra den. Og så
hører det med til historien, at Steffen Brandt
atter får det optimale ud af sin begrænsede
sangstemme.
Homogen plade
Yndlingsbabe hænger trods de mange producere
utrolig godt sammen og er en meget homogen plade, mens
det til gengæld er lidt sværere at finde ud
af, hvilke numre, der skal ud og hærge i
jukeboksene, selv om åbningsnummeret, Det er
Danmark med dets tuba- og
Tjener-vi-vil-have-flere-øl-mellemspil nok ikke
ligesom det charmerende, Der går min
klasselærer, er uden hit-potentiale. Det er jo nok
i sådanne numre, TV-2 favner bredest, men det ville
være synd, om man ikke undede sig den oplevelse at
gå på opdagelse i de knapt så
umiddelbare sange.
Gaffa
TV-2: Yndlingsbabe
@@@@@@
Af Lars
Nielsen
Med den nye og fremragende Yndlingsbabe afslutter
Danmarks ukueligste orkester en imponerende trilogi, hvor
de to andre dele er Verdens Lykkeligste Mand (94) og Kys
Bruden (96). Med de tre udgi velser har TV-2 erobret
sluthalvfemsernes midterbane i dansk rock tilbage, og til
årtusindeskiftet har de sat et hold, som lover
underholdende angreb, overraskende afleveringer og sikre
scoringer.
Det er måske store ord i en lille tid, men de
fleste af de 13 sange på Yndlinghahe lever op til
det bedste af TV-2s finurlige popsatire,
efter-års-ballader og energiske danserock Steffen
Brandt har justeret sin litterære dartpil til det
perfekte kast, og specielt på numre som "Hyggeligt,
Hyggeligt", "Yndlingsbabe", "Jimmy Og Janni", "Bliv Hos
Mig Bliv", "1998" og "Bag Dem Synger Skovene" rammer han
plet med sin enestående blanding af
skarptskåret udlevering af tidens dårskab og
hudløse kærlighedserklæringer til den
eneste ene. Få af sangene lyder som træt
TV-2-plagiat. Til gengæld har gruppen næsten
helt skåret det almindelige halvpompøse
TV-2-omkvæd væk til fordel for drillende
instrumentering, leg med stilarter og en nedbarberet klar
lyd, hvor detaljerne får lov til at træde
frem. Producerne Halfdan E., Greg Walsh, Knut Haavik,
Michael Bruun, Peter Biker og Henrik Nilsson har
fået TV-2 til at lyde vågne, fremme på
tæerne og fyldt med overskud - og det er sgu helt
utroligt godt gået.
Helsingør
Dagblad
Toppen af
poppen
Årets
første væsentlige danske udgivelse er fra
TV-2
- i topform og med alle dyderne intakte, samtidig med at
de fortsætter fornyelsen
- TV-2, dem lytter man til, dem læser man
faktisk, og så kommer billederne af sig selv. I al
deres fremsynethed. I al deres fastholden af
øjeblikket og genfortællingen af i
går.
Det er årets første markante danske
album, og det rummer styrke til at vare hele
nitte-nåter-halfems. Så sandelig...
Billed
og TV magasinet
Her
og Nu
TV-2:
"Yndlingsbabe"
De århusianske gutter kan endnu! Ikke det bedste
TV-2-album til dato, men gennemsyret af Steffen Brandts
skævsmils-agtige verdenssyn.
Jydske
Vestkysten
Underspillets heldige
helte
Af Carsten
B. Grubach
Teksterne er stadig fremragende, men TV-2
trænger oven på Yndlingsbabe til musikalsk
fornyelse.
Jyllandsposten
******
TV-2 maner til
eftertanke
Af Uffe
Christensen
I forberedelserne til denne anmeldelse
måtte jeg tage mig selv i at tænke:
Den indre autopilot er slået til
igen!
For hvad er det for udsagn, der dukker
op, når TV-2æs "Yndlingsbabe" snurrer rundt i
afspilleren? Det er stort set de samme, som dukker op i
forbindelse med hver eneste TV-2 plade, og
væsentligst blandt disse er (igen):
Steffen Brandt er i sin sangskrivning
mere i pagt med tiden end nogen anden dansk sangskriver.
For det er, hvad han er. Stadigvæk.
Dansk-magisteren, der med udsigten til et lakeret
gymnasie-kateder skiftede kurs, og tog plads bag ved sit
keyboard. Fra den plads har han siden beriget os med
så mange glimrende sange, der indrammer det satans
liv, som han engang har betegnet det.
Her er ingen lette løsninger -
ja, der er faktisk overhovedet ingen løsninger.
Det ser Steffen Brandt ikke som sin opgave. Han
tænder små lys, men det er op til dig selv,
hvordan du når frem til lyset. Også i sine
nye sange evner han gennem sine ofte humoristiske
blotlægninger - sine ironiske tankerækker -
at sætte tingene så meget i relief, at
lytteren tvinges til at tænke selv.
At det lykkes for Steffen Brandt,
skyldes først og fremmest, at han altid har
sympati for de mennesker, han beskriver. Der er ikke
skyggen af hverken had eller fordømmelse i Steffen
Brandts tekster.
En ganske central sang på den ny
plade er "Det Er Danmark" - en typisk Brandt-ironisk
kommentar til det Danmarks-billede CNN sidste år
tegnede af nationen. En farvelade af ubekymret
glansbilled-idyl, som også vi selv har en tendens
til at skabe. Som Brandt synger: Det er Danmark,
når det er bedst/ omkring Skt. Hans - syns de
flest/ om vinteren blir det træls igen/ menda er
CNN forlængst rejst hjem.
Danmark er jo også stedet, hvor
alt for mange har fået tørretumblet
glæden ud af øjnene i omgivet af gori,
grill, parabol og moccasten. Det er også stedet,
hvor vi ofte kommunikerer bedst via menneskeædende
mobiltelefoner, stedet hvor indbegrebet af hygge og
spænding er at se bold i weekenden og måske
tage på indkøbstur til Flensborg. Det er er
landet, hvor Jimmy og Janni ikke er meget for udviklingen
- de synes fremtiden er noget tang. Det er som det skal
være/ kærlighed og søndagssport/
drømmen om et liv/ lige tilpas og ikke for stort/
Janni syns det er cool/ bare han ikke ville klemme
så hårdt.
Intolerancen - snæversynet -
overfor anderledes tænkende - de skræmmende
fremmede - får et skud for boven i "Klog Blir Man
Af Skade". I sangen "1998" konstaterer Steffen Brandt, at
det meste drejer sig om at være ude eller med, oppe
eller nede eller om at være ligeglad. Hvad med alle
de andre nuancer?
Med sangen "Der Trænger Til At
Blive Skovlet Noget Sne" svinger Steffen Brandt sig op
til det sublime. En sang som denne bekræfter, at
han er blandt de absolut bedste - måske er han den
bedste - tekstmagere vi overhovedet har. Sangen beskriver
et menneske, der står med ryggen mod muren. Tynget
i knæ af problemer og bekymringer. I gennem hele
teksten bruger Steffen Brandt vejrliget som metafor, og
slutter sangen således: Det er ikke særlig
meget, men det er nogengange nok/ sådan at sidde og
sige ingenting til solen den står op/ i morgen blir
til dag og jeg mener at kunne se/ at der trænger
til at blive skovlet noget sne...
Men tag nu ikke fejl! "Yndlingsbabe" er
langtfra en negativ ladet plade. For bag
dårskaberne, nedturene, det forlorne og
forløjede, tænder Steffen Brandt stadig et
lille lys. Og det er dybest set også masser af
glæde og optimisme i sangene. Masser af
livsbekræftende kærlighed. Pladen opleves som
en slags status her på tærsklen til et nyt
årti, århundrede og årtusinde. Et
diagnose på nationen ligenu. På godt og ondt.
Drejer sig dybest set om det Steffen Brandt alle dage har
opfordret sine lyttere til:
Kys det nu, det satans liv!
Musikalsk er der meget gods og tyngde i
pladen, der dog ikke umiddelbart rummer et egentligt
ørehænger-hit, som tilfældet har
været med så mange andre TV-2-plader. Fremfor
at være hitfikseret er det i højere grad en
plade, der maner til sund eftertænksomhed.
Selvransagelse. Men når dette er sagt, må
også medgives, at det er en ren fornøjelse
at opleve hvorledes Steffen Brandt, Hans Erik
Lerchenfeld, Georg Olsen og Sven Gaul spiller sammen. Nok
er Steffen Brandt hovedpersonen, men hans tre
kampfæller fungerer bedre og bedre som band
betragtet. De fire har et par årtiers erfaring som
band, og det giver TV-2 et særdeles solidt
fundament ud fra hvilket bandet kan bevæge sig i
snart sagt hvilken som helst retning, de måtte
ønske. Uden naturligvis at give køb
på den meget karakteristiske TV-2-lyd, så
rummer den ny plade masser af musik, fine eksempler
på tætsammenspil og fremfor alt en
eksperimenterende lyst til at lege med detaljerne.
Trods manglen på et helt oplagt
hit, skal flere af pladens sange såmænd nok
udvikle sig til syng-med-sange i løbet af den
kommende turne, men alligevel en befrielse at lytte sig
igennem en eftertænksom - en anderledes -
TV-2-plade, der ikke umiddelbart rummer melodier, der er
så ligefremme, at de truer med helt at overskygge
sangens indhold - budskab.
Information
Provinsen får os
alle en dag
Af Torben
Bille
- Brandt har altid været efter tidens trends.
Det er han stadig på et dansk, der som en
særlig pointe er lige så moderne som de
fænomener, der hudflettes, men hele tiden tager
sidste stik hjem.
Kalundborg
Folkeblad
Den stilfærdige
revser
- TV-2 holder endnu en gang musikalsk legestue med en
smågenial marchagtig indpakning på "Det Er
Danmark" (inklusive Tjener, vi vil have mere øl, -
også kendt som River Kwai March). Der rappes
på titelnummeret og funkes på "Bliv Hos Mig.
Bliv".
Så TV-2 er i fin form og udfylder i fineste stil
det skærmbillede, kvartetten har valgt at udfolde
sig indenfor.
Kristeligt
Dagblad
Livet har en anden
tid
Af Michael
Nielsen
- På "Yndlingsbabe" handler TV-2's
kærlighedssange ikke så meget om den elskede,
som de handler om den hastighed, livet leves med. I "Helt
Alene" rammer Steffen Brandt det øjeblik af
uendelig ensomhed, hvor livet med ét måles
efter en anden tidsskala: "Du er helt alene i det magiske
sekund / hvor du forstår du ikke kan få det
hele med / Og for altid skal du have det øjeblik /
hvor livet det går op for dig / i al sin
grusomhed". Steffen Brandts lette melankoli føjer
sig på "Bliv Hos Mig. Bliv" formfuldendt sammen med
en stræben efter "at kunne mærke tidens gang
/ som en slags glæde indeni".
Midtjyllands
Avis
******
TV-2 uden en
yndlingsbabe
Af Peter
Sørensen
- "Yndlingsbabe" er en ganske god TV-2-cd, selv om den
ikke helt lever op til forgængeren "Kys Bruden".
Men de fire århusianere har jo også for vane
at lave musik, der bare bliver bedre og bedre ved flere
gennemlytninger, og det kan "Yndlingsbabe" meget vel vise
sig at leve op til.
Politiken
Dusinet
fuldt
TV-2 bevarer
nerven og nysgerrigheden på sin 12.
plade
Af Anders
Rou Jensen
- De bedste af de 13 sange swinger eminent og
rutineret omkring Georg Olesens smidige basgange og Sven
Gauls støtte trommespil, mens Hans Erik
Lerchenfeld med sine lige så afmålte som
stilsikre guitarindsatser fuldender indtrykket af en
gruppe, hvor man spiller for holdånden og derved
gør helheden til mere end summen af de enkelte
dele.
Politiken,
december 1998:
Yndlingsbabe-album
blandt årets bedste...
Politikens rockredaktion har kåret årets
ti bedste danske plader. Her dukker TV-2's
Yndlingbabe-album op på tredjepladsen med
følgende kommentar:
Flere drillende og drevne sange om Danmark her og nu,
forløst med et overskud af popmusikalsk
tæft, stilistisk alsidighed og swingende veloplagt
spilleglæde...
Vejle Amts
Folkeblad
Et hak i tuden til
tidsånden
Det
Kedeligste Orkester er ikke ked af det
Af Erik
Andersen
- Brandts satire er af den runde slags, hvor det lille
smil i mundvigen aldrig er ret langt væk.
- Set ud fra en mulig fællesnævner er
"Yndlingsbabe" en solidarisk hilsen til under-Danmark.
Den tredjedel, der ikke er med på medie- og
livsstilsvognen. Som ikke er oppe på beat'et.,
fremme på scenen, på forkanten og hvad det
ellers hedder her i multimedie-90'erne.
I kritisk lys er det måske også en
Brandt'sk hyldest til den danske middelmådighed. Vi
stiler ikke ret højt herhjemme - og, måske
mere overraskende: det er egentlig godt nok.
Vendsyssel
Tidende
Yndlingsbabe
*******
Af Niels
Henriksen
Steffen Brandt er i topform. Og når han er det,
er TV-2 det også. "Yndlingsbabe" er på
tekstsiden absolut et af popgruppens bedre albums.
Musikken og melodierne er hørt bedre, men det er
Brandts stemme og ord, der trænger sig på og
gør pladen god.
- Mens teksterne på "Kys Bruden" nogle gange
virkelig var for de få, så er Brandt blevet
mere forståelig på "Yndlingsbabe" - og tak
for det.
Weekendavisen
Med deres nye album "Yndlingsbabe" har de fire
veteraner i århusianske TV-2 under indtryk af den
herskende tidsånd, det trafikalt nysammenknyttede
danmarkskort, det kommende millenium og duften af Gori i
parcelhusfolkets baghaver præsteret deres tolvte
samling sørgmuntre, men djærvt
fortrøstningsfulde sange.
Steffen Brandts stilrent underfundige
observationskikkert panorerer mellem yndlingslokaliteter
og skaber med akutte stemningsglimt og gennemlevet
hverdagsmelankolsk dagdrømmermentalitet en
altovervejende velkomponeret, raffineret samling sange.
Ålborg
Stiftstidende
13 sange til et flot
13-tal
Opus 12 fra
TV-2 er som lydsporet til små
stemnings-mættede film. Eller som en roman i 13
kapitler.
Af Ove
Nørhave
- Som aldrig før har TV-2 fundet balancen
mellem det lidt snørklede i nogle af teksterne -
som må kunne holde elever i et danskstudium
beskæftigede i dagevis(!) - og umiddelbarheden i
musikken.
Til overflod har TV-2 denne gang mindst to helt
oplagte hits, fuldt på højde med "Det Er
Samfundets Skyld" og "Kom Lad Os Brokke Os", nemig dels
den lette, legesygt bossanova'ede "Klasselæreren",
dels R&B-rappen i den uimodståelige, dybt
sarkastiske "Yndlingsbabe". Med den lækkert
swingjazz- og bossanova-prægede "Klog Blir Man Af
Skade" som hårdeste konkurrent.
Århus
Stiftstidende
******
Rockende
rutine
tv-2. Et nyt
klenodie fra det kedeligste orkester
Af Uffe
Normand
- Ellers er der ikke megen grund til at komme ind
på musikken. Det er tv-2, som det plejer. Der er
det tætte samspil mellem programmedarbejderne Sven
Gaul og Georg Olesen på henholdsvis trommer og bas.
Der er det diskrete keyboard fra Steffen Brandt, og som
sædvanlig er der den alt for usynlige guitar, der
ellers ligger noget så godt i hænderne
på Hans Erik Lerchenfeld.
Bare han dog ville trykke den skovl af noget oftere,
noget længere og noget højere. Og så
må vi endelig ikke glemme The Aarhus Horns, der
både kan spille natklub, som Herb Albert, bigband,
swing og easy-listening.
Zoo
Magazine
******
TV-2
Yndlingsbabe
Af Anders
Houmøller Thomsen
- ... man bliver nærmest lykkelig over en
klassisk svungen popsang som "Helt Alene", hvor Brandt
fuldtræffer en bittersød og moden erkendelse
af livets begrænsning. Og sangeren lyder
nærmest som en charmerende Curtis Mayfield i det
mellow titelnummer om vanens magt.
Allerbedst er dog den blåtonede ballade "En Dag
Vil Jeg Gå I Regnen Med Dig", som sikrer en
værdig afslutning på albummet.
